onsdag den 20. marts 2013

Afsted vi kom, med bump på vejen...

Så blev de Onsdag d. 20. marts og vi kom afsted.

Ikke lige så let og lydefrit som ønsket, men dog afsted. Sneen væltede ned og bilen skulle lige "graves fri". Første flyrute fra Billund til Oslo tjekket ind hjemmefra, og alt forløb efter planen... Lige indtil vi stod i lufthavnen, og så, at flyet var aflyst. Nu er det sådan, at SAS ikke har noget kontor i Billund, så ingen kunne hjælpe!! En flink servicemedarbejder gav mig et direkte tlf nr til SAS, som dog var totalt umulig at komme igennem på. Et par nordmænd fik ombooket til kbh og derfra til Oslo via SAS i Norge. jeg forsøgte at ringe dertil, og fik fat i en absolut norsktalende fyr, der bestemt ikke gjorde forsøg på, at gøre  samtalen mere forståelig. Han kunne dog ikke umiddelbart hjælpe, da billetterne ikke var bestilt gennem dem. 
Prøvede så igen og igen og igen til SAS DK. Og da jeg endelig kom igennem, var der heller ikke herfra nogen hjælp. Flyet til KBH havde kun én ledig plads og derefter kunne han intet gøre før end i morgen, torsdag... Jamen for Hulan da!!! Hvad så med vores dag i Bergen, hvor den smukke by skulle tjekkes på kryds og tværs i rask trav??? 
Jeg havde ingen planer om at give op, og ringede i stedet til Hurtigruten, satte dem ind i problematikken, blev ringet op efter 5 min., satte yderligere en person (denne gang fra Finland, men på let forståeligt norsk) ind i problemet. og 10 min senere ringede hun tilbage med ombookede billetter.HURRAAA!!! og tak for effektiv hjælp.... TAG DEN!!! SAS...


Det dejlige lille DAT-fly venter forude...


 Vi skulle så nu med DAT (Danish Air Transportation) til Stavanger, skifte og derfra videre til Bergen, hvor vi ankom kun 3 timer forsinket. DAT flyet var et lille propelfly, der baskede vældigt med vingerne under op- og nedstigningen... Men alt forløb ok! Oven i købet fik vi et par snitter, vin, kaffe og kage... Jow Jow!!! Dog en lidt fesen erstatning for det lovede restaurantbesøg, der ellers ventede i Bergen, men som måtte aflyses... ØV!! Skulle have været på Tapas-bar. Men super dejligt at have noget til gode... Hehe!!



Det blev så aftensmaden... man må nøjes..

Alle var super hjælpsomme, da vi jo pludselig stod uden hverken billetter eller boarding cards, efter at være blevet ombooket i sidste øjeblik.. Men en forklaring og legitimation løste problemet, både i Billund og i Stavanger...

I Billund mødte vi en ung, nyuddannet sygeplejerske, der også skulle til Stavanger. Hun havde valgt at søge job i Norge, da de, som bekendt, sukker efter arbejdskraft indenfor mange brancher.
Mulighederne er store og lønnen er god. Hun fortalte, at hun får mere udbetalt, netto, end hun kunne have fået brutto i DK. At prisniveauet i Norge er så højt, tar selvfølgelig toppen af festen, men alligevel. Hun delte et  lejet hus sammen med 2 kollegaer. Huset er "ikke noget særligt", og kun ca 115 kvm, men alligevel gav de 22.000,-/md i husleje. Pyyha! 

Men mange af vore unge danske ledige hænder (og deres medfølgende kroppe) kunne lade sig inspirere, nu "under disse, for vort land så usle tider". Jeg tror bestemt heller ikke, at det skader at have stående på sit CV ved fremtidig jobsøgning.


indflyvningen til Bergen... turen fra Stavangertil Bergen stod SAS for.

I lufthavne i Bergen benyttede vi en expressbus direkte til hotellet, 70,-/snude... Og en vældig munter og serviceminded chauffør (af anden etnisk osv ) Han var vældig besørget for at vi kom af rette sted og hilste så vældigt af, da vi nåede frem.

Dejligt hotel, Augustin.no, som er gevaldig hyggeligt og ligger helt centralt. 820;-, 2 personer m morgenmad. Stort flot værelse har vi fået.



Hotelværelset, der osse rummer sofahjørne og skrivebord samt dejligt bad.

Vi snuppede et velfortjent (synes vi ihvertfald selv)glas rose og gik derefter en times tid ud i den friske luft.Vinen var indkøbt i lufthavnen... For tænk hvis vi ankom så sent, at det ikke ville være muligt at købe lokalt!! Og derved fik Søren også lidt længere tid til at vænne sig til prisniveauet... Haha.. Han er ikke født med "rutte-genet" i samme grad som jeg. Og vandet i vandhanen: Fantastisk koldt og dejligt... Må være hentet op fra den iskolde klippegrund.  klokken nærmede sig midnat, men vejret er flot og udsigten over den oplyste by er fantastisk.



Udsigten over mod Bryggen med Fløybanen i baggrunden, som vi glæder os til at se i morgen.


Håkonshallen, fæstningsværket, som vist osse lige kan klemmes ind.


Nu er det tid for at skrubbe i seng, så man er frisk til morgendagens strabadser.
GODNAT.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar