DAG 4: Søndag d. 24. Marts 2013
Den stille dag!!!
 |
| Vi nærmer os Polarcirklen |
Egentlig er indledningen ikke fair... Havde bare, som udgangspunkt, ikke det store programsat i dag. Hurtigrutens helt store satsning denne dag er "Det helt igennem autentiske Lofoten Vikingegilde", som løber af stablen denne aften...
Nu er det sådan, at rent geografisk, bor vi i vikingeland, og kan få stoppet at det vikinge-halløj ned i halsen vi måtte kunne rumme... Vikingemuseet i Ribe, Vikingeværksted og -marked samme sted. Vikingespil årligt i Jels og vikinge marked osse.. Det rækker!! Altså havde vi valgt ikke at tage med til arrangementet, som måske også lød lidt "Nordisk Grisefest"-agtigt??
 |
Der var ingen morgenfriske i hverken
pool eller jacuzzi. |
Nå, men allerede da vi forlader havnen i Nesna kl 5:30 vågner jeg. Det er jo nu her til morgen vi krydser Polarcirklen.
66 o 33´39´´ nord for ækvator.
Altså den breddegrad, der angiver hvornår man bevæger sig ind i det Arktiske område, og dermed oplever midnatssol om sommeren, hvor solen ikke går under horisonten i perioden omkring solhverv, sidst i juni. og hvor man om vinteren ikke oplever solen over horisonten på noget tidspunkt på dagen, hvilket giver tusmørke/skumring i dagtimerne...
Jo tættere man befinder sig på Nordpolen, jo længere tid oplever man fænomenerne. F.eks Polarnat, som kun er ca 1 døgn omkring polarcirklen, hvorimod mørket sænker sig helt op til 179 døgn ved nordpolen.
Med fare for vinterdepression har mere end 400.000 nordmænd alligevel valgt at bosætte sig nord for Polarcirklen. Det er dog en flok!!
På skibet havde de, i går, lavet en lille konkurrence: Hvem gætter hvornår vi krydser polarcirklen.. Time, minut og sekund-angivelse!! Det personalet ville oplyse, var, at tidspunktet ville ligge mellem 6:30 og 8:00... Mit gæt lød på 07:14:32... Men jeg ramte ikke!!
 |
| Hestmannøy i baggrunden |
Gemalen som jeg har tilvalgt i mit liv, er ikke udpræget morgenmenneske, så han erklærede, at han snildt ville kunne få førnøjelse af at krydse cirklen i vandret position i sin køje, så jeg stod op, fuld af optimisme, over at konstatere, at vi åbenbart alligevel ikke ville få brug for den isskraber jeg havde truet med at købe i går. Der var ingen frost på kahyts-vinduet i dag!
Op på dækket i daggryet. Køligt og friskt... Men absolut ikke så køligt som i går, til gengæld mere diset. Jeg luskede lidt rundt på dæk 5 og nød den smukke natur. Scenariet bliver langsomt mere og mere vinterlig efterhånden som vi kommer nordover.
Da tiden nærmede sig for Polarcirklen, og jeg kunne se Hestmannøy ret forude, gik jeg op på dæk 8, hvor jeg faktisk forventede en anseelig flok morgenduelige cirkel-krydsere.. Men nej!! Tror vi var omkring 20-25 stykker, bevæbnet med vintertøj, kikkerter og fotoudstyr. Hestmannøy er, ifølge sagnet, en forstenet rytter, og øen markerer hvor Polarcirklen går.
 |
| Vikingen med den kendte globus. |
Og på en lille holm,Vikingen, som vi passerer venstre om, er cirklen markeret med en metalglobus på holmen, der ellers kun huser et lille fyr. Men absolut fotograferbar! Idet vi passerer selve cirklen, kl 07:29:45, får skibets horn et gevaldigt trut, så ingen, heller ikke de dovne i kahytterne, er i tvivl: Vi er nu på vej ind i det Arktiske område... Brrrrrr... Det lyder lidt koldt! De, på dækket, tilstedeværende amerikanere reagerer på vanlig vis: Er ved at falde i svime over den store oplevelse de er vidne til. Absolutely amazing!!! Et herligt folk.
Hov, det minder mig da om, at jeg er morgenmadsklar... Ham gemalen skal kyses af køjen, skal han!! Og som altid et skønt morgenbord, med et gevaldigt udvalg... Og mens vi sider dér og nyder livet glider smukke landskaber forbi med vidunderlige klippeformationer, som for manges vedkommende har fantasifulde navne inde mod øst ligger Svartisen, som er Norges næststørste is bræ. i sommerhalvåret (maj-september) kan man besøge Svartisen via gummibåde, som man entrer i rum sø direkte fra Hurtigrutens skibe.
 |
| Skønne scenarier glider forbi. |
Ved morgenmaden kommer vi til at sidde sammen med et "lokalt" par, en norsk kvinde og hendes svenske mand. Skandinavien til bords!! Vældigt søde mennesker, der var på vej på Påskeferie hos hendes familie. Parret bor i Trondheim, men hun er født og opvokset i en lille bygd nord for Bodø, som er næste stop på turen efter Ørnes. Kvindens søster ejer en sæter med flere hytter, hvor de og 17 andre familiemedlemmer skal tilbringe Påsken. Parret har medbragt ski, da langrend er på programmet i ferien... og god mad og hjemmebrændt... Så da vi er i Bodø, går de fra borde med deres rygsække, hopper på skiene og løber de mange kilometer ud til sæteren. Lyder det ikke lidt som noget man kunne misunde? Kvinden fortalte i øvrigt, at der i Trondheim forrige nat havde været det mest fantastiske Nordlys i lilla, lyserød og pink farver, som man åbenbart ikke ser særligt ofte. De var begge forbavsede over at høre, at vi aldrig har oplevet Nordlys, og at vi "krydser fingre" resten af turen. For dem var det nærmest en hvedagsbegivenhed!
Ca.9:15 anløber vi Ørnes, en lille by med ca 1700 indb, der har været Priviligeret Handelssted med gæstgiverbevilling siden 1794 og som er centrum for flere små lokale bådruter, der stadig er livslinen for en stor del af Norges kyst og dens mange mange beboede øer, navnligt her længere oppe mod nord.
 |
| Kong Neptun. |
Så er der POLARDÅB... kl 10:15 har Kong Neptun meldt sin ankomst, han vil døbe os, der første gang, har krydset Polarcirklen. En vaskeægte turist-happening, men ganske sjovt. Først bliv vinderen af konkurrencen udråbt. En Japansk kvinde, der skød kun 10 sek ved siden af. Gevinsten var, foruden en T-shirt, det flag, som havde vejet i masten på Finnmarken i de tolv dage, der var gået siden skibet sidst krydsede Polarcirklen på vej Nordpå.
Kong Neptun holder en lille dåbstale, hvor han lover at tage os under sin beskyttelse, og sidestiller os med andre gode væsner i hans rige, som f.eks torsk!! Jow jow, rart at føle sig værdsat.
 |
| Vinderen af konkurrencen. |
Derefter døbes den Japanske kvinde som den første: Af med halstørklæder og ud med kravetøjet.. Ned af nakken hælder han en stor skefuld isvand med isterninger... En udpræget fornøjelse!
To køer dannes, Kong Neptun klarer den ene kø og skibets kaptajn, Raymond Martinsen, den anden. Kong Neptun hælder gavmildt sit dåbsvand ned ad nakken på mig, og da kaptajnen åbenbart er løbet midlertidigt tør for dåbsofre, ser han sit snit til at hælde yderligere en skefuld ned ad nakken på mig.Det rækker.. Faktisk helt ned til måsen, så jeg vil hermed gerne udtrykke min taknemmelighed for dobbeltdåben... Forfriskende!!
 |
Bemærk hvor rolig jeg ser ud. Dobbeltdåben
og dens konsekvenser har endnu ikke
ramt mig.. |
Som belønning, kan vi derefter nyde et lille glas multebærlikør, inden man føler stort behov for at komme ned i kahytten, hvor tørt tøj venter.Senere på dagen fandt vi vores personlige dåbsattest ophængt ved kahytsdøren. Og i skibets butik kunne man hele dagen købe særlige Polarcirkel frimærker og få Polarcirkelpoststempel. Samtidig kunne man få stemplet i sit pas, at man havde passeret Polarcirklen.. Kr ingenting kostede det!!
 |
| Frokosten. |
Formiddagen er gået... Tid til frokost... og igen må man anstrenge sig i begrænsningens kunst!! Det er fuldstændig overdådigt og frygtelig vanedannende med dessert både til frokost og til aften!! Selv gemalen, der normalt ikke er til dessert, men foretrækker ost, måtte efterhånden overgive sig.
 |
| Domkirken i Bodø |
Bodø anløber vi ca kl 12:30 og afsejler først kl 15:00. Jeg har læst, at byen er intetsigende og kedelig. Det kan jeg nu ikke helt bekræfte. Der bor ca 48.000 personer og byen er anlagt i 1816. Hovedsæde for Nord-norges forsvar og bispesæde med den forholdsvist nye domkirke fra 1956, bygget i funktionalistisk stil i beton. Indvendig er ingen kalkmalerier el lignende, men i stedet store ryatæpper med bibelske motiver, ophængt på væggene. og smukke glasmalerier. I oktober 2012 blev kirkens nyindkøbte orgel indviet. pris 15 mio, 3924 piber. Det gode var, at organisten netop var i gang med at øve, så vi fik omtrent en times gratis koncert, kun i selskab med yderligere en familie, der var på besøg. En flot oplevelse.
Det er søndag, så byens butikker er lukket. Men pyt... Vi mangler intet.
 |
| Interiør i Bodø Domkirke. |
 |
Og en dejlog lille koncert var
vi vidne til. |
 |
| Mindstenen på Bodø havn. |
På havnen står en mindesten over Hurtigruteskibet M/S Prinsesse Ragnhild, som blev sænket d 23.okt 1940 i farvandet mellem Bodø og Stamsund. En eksplosion indtraf, og skibet gik ned. Omkring 300 mennesker omkom og 150 blev reddet. Årsagen til eksplosionen er aldrig fundet, men mine, topedo eller sabotage er mulige årsager. Ombord på skibet var, netop på denne tur, ca 300 tyske soldater, hvoraf størstedelen omkom. Bodø blev voldsomt bombet under den tyske invasion i april/maj 1940. 2/3 af byen blev smadret og ca. 3700 blev hjemløse.
 |
| Der er hul igennem.. |
Tilbage på Finnmarken var det blevet tid til at tjekke cyberspace. Vi slog os ned i cafeteriet med et par fadøl. 0,4 lit kr 66.-/stk. af udmærket kvalitet. Da vi havde nydt vores øl, går vi op i Panorama Loungen på dæk 8. Der bare er mere hyggelig og komfortabel der oppe, og samtidig er udsigten fantastisk.
Vi bevæger os ud på åbent vand, da vi omkring kl 16 skal krydse Vestfjorden, hvilket tager ca 3 timer. Det er stadig fint vejr, dog med lidt mere vind, så skibet ruller faktisk efterhånden lidt.
16:30 er der igen møde/filmforevisning i Løvstakken, konferencerummet på dæk 4. Denne gang om Fugle i Arktis. Vi springer over og nyder i stedet roen på dæk 8.
 |
| Lofotvæggen. |
Pyyha alt det man skal holde øje med: Det er jo, for pokker, blevet tid til aftensmad... Ned i kahytten for at tjekke facaden. Der er absolut ingen grund til at skifte til formelt dinerdress.. Stemningen er meget afslappet om bord, og gæsterne dukker op som de står og går. Dejligt. Mange udstyret med fotoapp og jakke... Der er hele tiden spektakulære landskaber og skønne udsigter, som man skal ud og betragte... Og mht den afslappede stil: Har, i Trondheim, måttet investere i et par Birkenstock-lignende futter til indendørs brug. Alt for varmt med støvler indendørs på skibet, hvor der overalt er dejlig varmt.
 |
| Forretten. |
Efterhånden som vi nærmer os Stamsund ser vi den ca 100 km lange, næsten sammenhængende klippevæg, Lofotvæggen på øerne, der samlet udgør Lofoten. Man gyser lidt ved tanken om, at området er et meget søgt fiskeområde, og at fiskerne fra Norges vestkyst i gamle dage roede over Vestfjorden for at nå de gode fiskesteder. En tur, der for vores moderne skib med gennemsnitlig 15 knob, tog 3 timer. Der må have gået mange liv til. Fiskerne dengang, satte en ære i ikke at kunne svømme. Ingen grund til at trække pinen ud, når døden alligevel var uundgåelig!!
 |
| Hovedret |
Tilbage til nutiden og aftenens menu: Forret: Primeursalat med Vikinglaks. Hovedret: Helstegt Oksekam med grilltomat, aspargesbønner med sesam, citron- og rosmarinbagte kartofler og rødvinssovs. Dessert: Jordbærkompot med rosevin, serveret med lime sorbet. Igen en udsøgt middag. Men som de, der havde meldt sig til vikingefesten gik glip af. De stod af i Stamsund, blev fragtet til vikingecentret, for så senere at støde til når vi anløb Svolværd.
 |
| dessert |
Kl ca 20:30 var vi naturligvis på dækket for at hilse på vores forbipasserende søsterskib M/S Nordkapp. Man vinker, råber hilsner og begge skibe fyrer hornet af... Turistagtig hyggeligt!!
 |
Magic Ice, sammen med vores "med-
spisere", Søren og Signe fra bord 27. |
Da vi ankommer til Svolværd på Lofoten ca 20 min forsinket vil vi fra borde. På havnen, ganske tæt på vores fortøjningsplads ligger Magic Ice, et permanent is-galleri, som holder åbent helt til kl 23, så det når vi i fin stil. Da man på Finnmarken ved, at det er en stor attraktion, bliver opholdet forlænget med de forsinkede minutter vi ankom i.
Magic Ice er imponerende. En 500m2 hal, der er udsmykket med de smukkeste og mest fantastiske isskulpturer, der symboliserer Lofotens historie. Med vikinger, fiskeri og meget mere.
Der er naturligvis varme kapper til fri afbenyttelse, men ikke nødvendigt, vi er jo klædt på til vinterkulden. Jeg køber billet incl en drink kr 130,-. Naturligvis serveres drinksen i et glas lavet af krystalklart is. Så på med vanten så glasset ikke smelter inden drinken er nydt færdig. Isskulptører fra hele verden har bidraget til udstillingen, der er virkelig imponerende og absolut et besøg værd.
 |
| Varm Trollfjorddrik. |
Tilbage på skibet er det tid til at passere gennem det smalle Raffsundet hvor også indløbet til den meget berømte Trollfjorden ligger. Trollfjorden er 3 km lang og på de smalleste steder kun ca 70 m bred, men for enden noget bredere, hvilket gør, at Hurtigrutens skibe på den sydgående tur sejler ind i bunden af fjorden, hvor de kan vende. Turen er beskrevet som noget af det fantastiske man kan opleve langs Norges Vestkyst, men besejles kun i sommerhalvåret, da den er delvist tilfrosset om vinteren. Vi får en snert af Trollfjord, da der efter kl 22:30 blev serveret varm Trollfjorddrik i krus til evig arv og eje på dæk 8. Og vanen skal ikke brydes: Vi sluttede dagen i Panorama loungen mens Raffsundets mørklagte klippevægge gled forbi.
Vågner allerede inden kl 6, Kigger lidt ud på det fantastiske landskab... Har stadig ikke brug for isskraber.. Tænker at jeg må ha fat i en synonym-ordbog... Inden udtrykket fantastisk udsigt bliver slidt op!! Læser lidt om hvad der venter i Hurtigrute rejsebiblen og kl 7:30 står jeg op. 
Før vi når ind til Tromsø, forventet ankomst kl 14:30, passerer vi stedet hvor britiske bombefly fik ram på og sænkede det tyske krigsskib, Tirpitz d. 12. nov 1944. 1200 mand omkom. Det var Churchill meget magtpåliggende at få uskadeliggjort netop dette skib, da det udgjorde en stor trussel i området.
Vi skal naturligvis også nå dagens lækre frokostbuffet inden vi når Tromsø.
Min plan var, inden rejsens start, at jeg ville på husky-slædetur når vi ankom til Kirkenes. Jeg erfarede dog, at den udflugt var fuldstændig booket. Men heldigvis er der en lignende udflugt her i Tromsø til Tromsø Vildmarkscenter. Så den snuppede jeg i en fart. Søren, gemalen, var ikke interesseret i turen, og valgte en gåtur "på egen hånd" eller nærmere "på egne fødder"? rundt i 
Fremme ved Tromsø Vildmarkscenter bliver vi opdelt i tre grupper, første gruppe går direkte til slæderne, vi i gruppe to går til hundehusene hvor slædehundene bor, to og to, i forholdsvis primitive huse, med lidt halm i bunden af huset. De er lænket til "boligen" med ca 2½ m kæde, og ser ud til at befinde sig helt godt i det kolde vejr. Over samtlige huse står den enkelte hunds navn! Tilsyneladende bor hundene sammen med den makker, de også kører i spand med. Hanhundene bor yderst i lejren, unghundene i midten og hunhundene yderst i modsatte side. Den konstellation gav ligesom mest ro i lejren!! Hehe..
Hundene var utroligt søde og kælne. Jeg havde egentlig forventet, at de ville være reserverede og lidt små bidske, men det måtte jeg tage i mig!! De havde de smukkeste brune eller kolde fascinerende blå øjne, nogen endda ét af hvert... 
Men inden havde han bl.a set Tromsø Domkirke, en stor gammel gul trækirke opført i 1861, Norges eneste domkirke i træ. Det meget moderne Rådhus og Biblioteket. Han havde undervejs moret sig over den noget mere afslappede holdning, der tilsyneladende hersker med hensyn til snerydning og fjernelse af højt hængende istapper.. Det er nærmest den forbipasserendes eget problem!!!
