fredag den 22. marts 2013

Sightseeing i Bergen. Ludvig Holbergs fødeby!!

Torsdag den 21. Marts 2013.

Klokken er kun 07:04 da jeg smækker øjnene op... Ligger lidt og tænker, at det jo egentlig er ganske dejligt sådan at bo på hotel... Kaster mig ud i badet og bliver efterhånden ganske frisk. Søren får jeg kyst op hen ad kl 7:30.
Et absolut udmærket,stort hjørneværelse har vi fået på Hotel Augustin midt inde i Bergen... www.augustin.no . Personalet er alle ganske søde og hjælpsomme, så kan absolut kun anbefale stedet!!
Morgenmad på Augustin
Lækker morgenmad med alt hvad hjertet (og maven) begærer... Navnlig var gemalen begejstret for de fire... læs 4... slags sild og den røgede laks. Mætte og tilfredse fik vi pakket vore kufferter. Det var slet intet problem, at få lov at efterlade al bagage - i et aflåst rum - indtil sidst på eftermiddagen, hvor vi skulle videre til indtjek på Hurtigrutens skib M/S Finnmarken.


Vejrudsigten ser lovende ud

Det lod til at blive en skøn dag, lidt diset fra morgenstunden, men så absolut lovende ud. Vi startede naturligvis med at gå ned til vandet. Altså det skal retfærdigvis siges, at det er svært at undgå... Der er lissom vand alle steder. Der er lidt Venedig over Bergen! 
en glad quinde på vores vej













Et af de mest kendte turistattraktioner i Bergen, Bryggen, som er på UNESCO's Verdensarvsliste, ligger lige på den modsatte kaj, og så fristende ud. Vi begav os på vej. Lidt køligt, med en anelse bid i æblekinderne, da temperaturen knapt havde passeret 0 grader. 

Første stop på vejen er Fisketorvet, et lille indendørs fiskemarked i en arkitektonisk knap så heldig trækasse ( det er så MIN mening ), med Bergens turistinfo på første salen.
Men sikke dog et udbud af alt godt fra havet. Godt man var mæt oven på morgenmaden... Så mæt, at hjernen ikke engang gad trigge spytkirtlerne til at danne mundvand... Hehe.. Der er måske nok lidt turistfælde over de. Tror ikke det er her, en lokal ville slå sig ned, for at spise? Men flot stort udvalg...

På Fisketorvet... "Nej ikke mig.. Tag ham ved siden af!!"


Rekonstruktion af den gamle fiskebørs
og døren med runer





















Fremme på Bryggen beundrede vi de fantastiske smukke facader, restaureret og/eller genopbygget helt autentisk. Mange små spændende butikker med norsk kunsthåndværk, strik, smykker, kunst, ja sågar en helsårs-julebutik!! 
Bryggen



Bryggen














Men husk at gå om bag facaden... lige som i alle livets andre gøremål... Dér gemmer sig fantastisk flotte huse, smalle passager og smukke detaljer. Man kan se hvordan de mange synlige trækonstruktioner er lavet efter gamle håndværkertraditioner.
Bryggen

En facade-englebasse
Håkonshalle



Vi fortsatte ud forbi Bryggen til fæstningsværket Bergenhus, med Håkonshallen og Rosenkrantstårnet. Vi så os lidt omkring, og gik videre op, højt op, bag om bryggen. I kvarteret her oppe finder man sjove stejle gader og smukke smalle slipper. Overalt smukke træhuse, der er overraskende velholdte. Gori må tjene kassen her oppe i Norge.








kvarteret oppe bag Bryggen













Mødte en selvtilfreds kat på vores vej













Vi endte nede ved indgangen til Fløibanen. En kabelbane med to passagervogne, der bringer én stejlt op i 320 m højde til et meget smukt udsigtspunkt, med det mest fantastiske vue ud over Bergen by og hele området omkring, så langt som øjet rækker. 80,- T/R pr person. Fløibanen blev indviet i 1918. På toppen ligger en meget smuk hvid restaurant. Naturligvis bygget af træ. Der er også souvenirbutik og snackbar der oppe.


Udsigten fra Fløien


fløibanen
















Men udsigten!!! Umulig at beskrive. Navnlig ikke, da vi var så heldige, at vejret var fuldstændig fantastisk = ubegrænset udsyn. Ret usædvanligt i en by, der kan bryste sig af nedbør 320 dage om året...




Restauranten på toppen













På vejen ned var vi heldige at sidde aller forrest i vognen, der har glasfacade... Smuk, smuk oplevelse. Man kan naturligvis ogsa vælge at gå ned til centrum på den tydeligt afmærkede sti. Turen tager ca 45-50 min. Men da stien var meget glat pgaf is, og vi ikke havde de smarte pigsåler, man kan montere på sine sko, valgte vi at køre med ned igen. Men tror da nok, at det er noget nødvendigt udstyr når vi efterhånden kommer længere op nordpå... Foto af pig-såle-aggregaterne følger...
Turen ned...

















Vel nede igen gik vi lidt rundt i kvarteret ved Domkirken, ved den store dam midt i byen (Smålungeren)og handelskvarteret Marken. Vi vidste, at en dejlig overdådig buffet ventede på båden, så frokosten skulle være let. Vi valgte den lette løsning, og købte den mindste pita-kebab, med sodavand (ja, i læste rigtigt: sodavand ) til kr 60,-. Men hold da op for en pita!! Ville da nødig skulle sætte én af de større modeller til livs!
Vafler til høflig selvbetjening




Klokken var blevet hen ad 16 og benene var ved at være lidt slidte. Vi gik tilbage mod hotellet. Vi blev budt velkommen i receptionen, og blev, endnu engang gjort opmærksom på, at der var kaffe, the, juice, frugt mm til rådighed i det hyggelige opholdsrum. Her om eftermiddagen stod der også dej til vafler klar til fri afbenyttelse i det varme vaffeljer... Skam man stadig var mæt efter pitaen tidligere!
Kan absolut kun anbefale Augustin hotellet!!!

Receptionen ringede efter en taxi til os, og den kom efter få minutter. Der er ikke langt til Hurtigrutens terminal, men det var for "bøvlet" at transportere vores bagage på gåben...

Alt i alt en fantastisk positiv oplevelse, at se Bergen. Det bliver ikke sidste gang!!

Ludvig Holberg

Faktuelle ting om Bergen:

- I middelalderen var det Skandinavien største by. Grundlagt i 1070 af kong Olav Kyrre.

- Indtil 1830erne var det Norges største by. Nu Norges næststørste, med ca  375.000 indbyggere.

- Ludvig Holberg er født i Bergen.

























Ingen kommentarer:

Send en kommentar