Tromsø, Huskyslædetur og Lopphavet.

DAG 5: Mandag d. 25. Marts 2013

Vågner allerede inden kl 6, Kigger lidt ud på det fantastiske landskab... Har stadig ikke brug for isskraber.. Tænker at jeg må ha fat i en synonym-ordbog... Inden udtrykket fantastisk udsigt bliver slidt op!! Læser lidt om hvad der venter i Hurtigrute rejsebiblen og kl 7:30 står jeg op. 

Harstad

Vi er i mellemtiden kommet til Harstad, en by med 23.000 indb. vælger dog at blive på båden og betragter byen, der har skibsværfter og olieindustri foruden fiskeri og landbrug på nogle relativt flade arealer ved byen. Vi fik en lille historie fortalt på skibet om, hvordan kvæget tidligere blev fodret med fisk, tang og talg om vinteren, hvilket medførte at mælken smagte af fisk og levertran. Uhmmm!!! Nu køber man det foder man ikke selv kan dyrke til vinterbrug. I området ligger også en gartnerskole... Ja, du læste rigtig!! Verdens nordligst beliggende!!

Morgenmaden.

Klar til morgenmad.. Den sædvanlige overflod... mens vi sejler Harstad agterud. Lige herefter sejler vi forbi Trondenes Kirke, med historie helt tilbage til vikingetiden. Først som trækirke, men senere, i middelalderen, omkr. 1250, opført som stenkirke. Norges nordligste stenkirke. Der er fundet rester af en fæstning, der tidligere skulle beskytte kirken mod angreb.Sagnet siger, at de første kristne i Norge blev døbt her i år 999. Der har, fra gammel tid, været både Tingsted og høvdingesæde på stedet.Der er masser af fortidsminder i området: bautastene, gravhøje, helleristninger, samiske offersteder mm.

Trondenes Kirke

Området omkring Vågsfjorden, hvor vi nu befinder os, er et stort område med ældgammel historie og stor betydning allerede i Vikingetiden. De fantasifulde historier fra Snorre-sagaerne udspiller sig i dette flotte landskab.
http://no.wikipedia.org/wiki/Snorre_Sturlason
Området var rigt, ikke kun pgaf stor handel, men også gennem utallige plyndrings togter op gennem vikingetiden og skatte opkrævning fra bl.a. Samerne, der oftest måtte betale med skind.

Gemalen ta´r sig lidt Arktisk
forårssol. 

I konferencerummet er en kort orientering om  Tromsø, og hvad der er at opleve. Lidt svært at koncentrere sig når alle de smukke scenarier og landskaber glider forbi lige uden for skibets vinduer. Men Tromsø betragtes som porten til Arktis, og har været en meget moderne by gennem tiderne. Nordens Paris. 

Gadebillede fra Tromsø i de gode gamle dage.

Ved 11:15 tiden ligger vi ind i Finnsnes i ½ time. en by med 5000 indbyggere med industri og handel. Kort derefter sejler vi ind i Gisundet og under den imponerende bro, Gisundbrua, der forbinder Norges næststørste ø, Senja, med fastlandet. 

Gisundbrua

hvalrygge

Da orienteringsmødet er slut, går vi op på dæk 8. Og pludselig er der uro ved vinduerne, folk rejser sig og peger... Hvad nu?? Det er hvaler, der jager fiskestimer ved fjordudmundingerne. Vi nåede at se 8 - 10 halvstore hvaler, men de var dykket ned inden jeg fik kameraet frem, så billedet blev blot tre rygtoppe... Men de var der, og vi så dem!! 

Før vi når ind til Tromsø, forventet ankomst kl 14:30, passerer vi stedet hvor britiske bombefly fik ram på og sænkede det tyske krigsskib, Tirpitz d. 12. nov 1944. 1200 mand omkom. Det var Churchill meget magtpåliggende at få uskadeliggjort netop dette skib, da det udgjorde en stor trussel i området.

Vi bliver jagtet af personale
bevæbnet med desinficerende
håndskum...

Vi skal naturligvis også nå dagens lækre frokostbuffet inden vi når Tromsø.

Min plan var, inden rejsens start, at jeg ville på husky-slædetur når vi ankom til Kirkenes. Jeg erfarede dog, at den udflugt var fuldstændig booket. Men heldigvis er der en lignende udflugt her i Tromsø til Tromsø Vildmarkscenter. Så den snuppede jeg i en fart. Søren, gemalen, var ikke interesseret i turen, og valgte en gåtur "på egen hånd" eller nærmere "på egne fødder"? rundt i 
Tromsø og helt ud til Ishavs Katedralen. Vores bord-venner, Søren og Signe skulle hhv med på turen ud til Vildmarkscentret og på bustur rundt i området. Signe var blevet frarådet hundeslædeturen grundet sin graviditet. Men min bord-ven Søren og jeg var SÅ klar!!

Smukke landskaber.

Vi blev hentet på kajen af busser, da vi ankom til Tromsø kl 14:30. Vi var ca 54, der skulle ud til hundene. På vejen der ud (ca 20-30 min) kørte vi gennem en meget lang tunnel sprængt/boret ud i klipperne under Tromsø by. Undervejs, inde i bjerget, kørte vi gennem hele to rundkørsler. Imponerende, at anlæggge sådan et vejnet inde i bjerget!!
Fremme ved Tromsø Vildmarkscenter bliver vi opdelt i tre grupper, første gruppe går direkte til slæderne, vi i gruppe to går til hundehusene hvor slædehundene bor, to og to, i forholdsvis primitive huse, med lidt halm i bunden af huset. De er lænket til "boligen" med ca 2½ m kæde, og ser ud til at befinde sig helt godt i det kolde vejr. Over samtlige huse står den enkelte hunds navn! Tilsyneladende bor hundene sammen med den makker, de også kører i spand med. Hanhundene bor yderst i lejren, unghundene i midten og hunhundene yderst i modsatte side. Den konstellation gav ligesom mest ro i lejren!! Hehe..
Hundene var utroligt søde og kælne. Jeg havde egentlig forventet, at de ville være reserverede og lidt små bidske, men det måtte jeg tage i mig!! De havde de smukkeste brune eller kolde fascinerende blå øjne, nogen endda ét af hvert... 
Sjovt at se hvordan slædeløbet ligger så dybt i dem, at de slet ikke kunne koncentrere sig om klap og kæl når en slæde blev sendt afsted eller når én kom retur. Så var de voldsomt oppe på mærkerne og hang i det yderste af deres kæder... Løbe!!! Det var det eneste de havde i tankerne..

Min bord-ven Søren får en slæde-
hunde krammer.

En af de ansatte, en sød tysk pige, fortalte om hverdagen og livet i centret.
Men så blev det vores tur til slædeturen. En slæde kunne rumme to passagerer og én hundeslædefører. Slæden blev trukket af 12 ivrige hunde! 

Smukke øjen!!

Lad os smutte!!

Når slæderne kom retur, var førerens første opgave, at løbe frem til de forreste hunde og trampe et anker ned i jorden, som de så blev tøjret til. Og bagefter ned bag slæden og trampe et lignende anker i. Alt sammen for at forhindre hundene i af få filtret linerne sammen og evt komme i "klammeri".

Vi er SÅ klar!!

Vi blev anbragt i slæderne på rensdyrskind, Min bord-ven Søren bagerst på en lille forhøjning og jeg foran. Vi fik tæpper på og fik formaninger om at holde ben og arme indenfor slæden, og at hjælpe til med at holde slæden i balance under turen. 

Klar? Det er vi da osse....

Afsted det gik.... Vejret var herligt, kun en lille smule diset, men dejlig friskt.. Tårene løb undervejs, men pyt. 
Vores slædefører var en ung Canadisk pige, der hed Lizia, hun fortalte at hun for knapt tre år siden, blot skulle besøge noget familie i Tromsø, men nu var blevet hængende...

Lizia, Søren og jeg.

Undervejs fortalte hun om landskabet, og de små træer og buske, der havde meget hårde betingelser for at vokse. Om at hunhundene altid løb forrest, og at det næsten altid var en hun, der var leder af spandet. Om at hanhundene løb bagerst... Så kunne de lettere koncentrere sig fremadrettet.. ( er der noget nyt i dét? hehe ) Om at hundene normalt løb 7 ture om dagen, nogle op til 10 ture om dagen af 35 - 40 minutters varighed. Jeg er imponeret!! Om at unge uerfarne hunde fik færre ture, ligesom gamle hunde, der stadig gerne ville løbe, men nu skulle skånes, og derfor også fik færre ture. Om at kommandoråbene er internationale, dvs forstås af hunde over alt i den arktiske verden. Dog er start og stop en kommando, som hundeføreren bruger specielt til sit eget spand på sin egen måde. Og meget meget mere. Hun var super sød og meget interessant at høre på, mens vi gled gennem landskabet og helt ud til fjorden.

Helt ud til fjorden kom vi.

Pause?? Nej, lad os komme videre!!

Tilbage på centret, hvor vi blev mødt af ivrigt hylende hunde, der ventede på deres tur, kom vi af slæden. Fik takket Lizia og gik med den tyske kvinde fra tidligere over i staldene for at se nogle nye kuld hvalpe.

Er det ikke snart vores tur??

Føj hvor var de kære og nuttede... Overvejede om ikke nok der var plads i min rygsæk?? Guiden havde dog forsikret os inden vi gik ind, at de havde fuldstændig styr på antallet!! Hehe..

Haps!!!

Bliver man pelset, når man ikke gider
løbe mere???

Vi så et par træhytter med bålsted i midten og lejer af rensdyrskind med soveposer ovenpå. Her boede de af lejrens ansatte, der kun var der midlertidigt.. Jo, vi er kommet til Vildmarksland.

Kaffehytten.

Medarbejderbolig for
vildmarksfolk.

En stor hytte er indrettet til "kaffestue" for os turister, Vi fik kaffe lavet på bålet i store jernkedler og chokoladekage. Nu væltede sneen ned, og vi begav og retur til skibet ovenpå en heltigennem vidunderlig oplevelse. Jeg havde faktisk frygtet, at det ville have været langt mere turist-scenarie-agtig. Men nej, det var lige før man følte det helt og aldeles autentisk!!

Aaah... Kaffe!!!

Busserne kører stærkt på de sneklædte veje, og man tænker indimellem om det nu også er helt ok, men vi blev undervejs forsikret om, at pigdækkene nok skulle holde os på banen... Det satser vi så på!

Domkirken

Biblioteket

"Hjemme" på skibet fik jeg et lille resume over hvad Søren havde oplevet på sin tur gennem Tromsø, der har ca 69.000 indbyggere. Byen er bundet sammen af den 1252 meter lange bro til Kvaløya, modsat havneområdet hvor vi ligger. På Kvaløya ligger det berømte Ishavs katedral, Tromsdalen Kirke, som Søren naturligvis skulle over for at se nærmere på. En lang og kølig gåtur!! 

Ishavs Katedralen

Men inden havde han bl.a set Tromsø Domkirke, en stor gammel gul trækirke opført i 1861, Norges eneste domkirke i træ. Det meget moderne Rådhus og Biblioteket. Han havde undervejs moret sig over den noget mere afslappede holdning, der tilsyneladende hersker med hensyn til snerydning og fjernelse af højt hængende istapper.. Det er nærmest den forbipasserendes eget problem!!!

Interiør fra Katedralen

Ishavs-katedralen var imponerende. Smuk og meget moderne. Og så er jeg i tvivl om, hvorvidt han fik skrevet under på kontrakten vedr en brugt snescooter han faldt over på hjemturen. sølle 150.000,- koster den!! Og så blir den vist ikke engang leveret...

suppen

Laksen

Kl 18:30 lægger vi fra land... OG... Aftensmaden truer.. Menu: Forret: Katoffel- og forårsløgsuppe, Hovedret: Saltbagt laks med varm agurkesalat, Mandelkartofler og Beurre Blanc ( var lige ved at skrive smørsovs, men ingen grund til at fornærme kokken ). og til dessert... En af mine absolutte favoritter: Tiramisu!! 
Uhmmmm.... Endnu et udsøgt måltid!!!

Tromsø sejles agterud.

Og ikke mindst Tiramisu

Vi tog kaffen med ind i konferencerummet hvor de viste en smuk film om Nordlyset, som vi stadig holder håbet oppe om, at vi nok skal få at se. Betingelserne skulle trods alt være de bedste i mere end 5o år, vejret var klart, omend fuldmåne ikke er ideelt, da det blegner Nordlysets farver.
Der blev også tid til at hænge ud i baren, hvor vores flittige pianist underholdt. 

Nordlys, som vi stadig håber at se...

Ca kl 21 passerede vi vores sydgående søsterskib, M/S Polarlys, der i anledningen af det gryende arktiske forår, havde medbragt en saxofonist. Han spillede ude på deres dæk idet vi passerede. Jeg var gået helt agterud i skibet, og stod derfor i læ og kunne snildt høre hans smukke instrument idet de gled forbi.. Vinkende og hujende!!!

M/S Polarlys glider forbi for fuld musik.

Vi havde et kort stop i Skervøy ved 23 tiden, og sejlede herefter ud på den åbne havstrækning Lopphavet. Vejret var stadig smukt, så ingen bølger af betydning. Efter en hyggelig stille stund i Panorama loungen gik vi til køjs. Trætte og mætte oven på dagens mange indtryk... og maden!!

Skibets rullen over Lopphavet vuggede os i søvn...